2009 Press Releases
Ny sikkerhedssoftware afslører ansattes surfvaner
I dag lancerer it-sikkerhedsfirmaet Trend Micro en ny version af sin gateway-sikkerhedsløsning, InterScan Web Security Virtual Appliance 5.0. Trend Micro går bort fra den traditionelle URL-filtrering og inkluderer et rapporteringsværktøj, som giver store virksomheder direkte og detaljerede informationer om alle virksomhedens webaktiviteter.
”I dag udsættes et stigende antal legitime websites for angreb, og mange glemmer, at selvom en side ser sikker ud, så er den det ikke altid. Mange ansatte surfer privat i arbejdstiden og ordner fx bankforretninger, handler på nettet eller besøger sociale netværk. Den slags adfærd kan risikere at åbne døren for hackere, som er ude på at stjæle følsomme oplysninger til ulovlige formål, og derfor bør virksomhederne få bedre kontrol over, hvordan internettet anvendes i arbejdstiden,” siger Kim Lindberg, sikkerhedsekspert, Trend Micro i Danmark.
I en undersøgelse , som Trend Micro præsenterede for nylig, og som er baseret på svar fra 200 højtplacerede it-ansvarlige, udtrykte 75 pct. bekymring over de uautoriserede onlineaktiviteter på jobbet. Næsten 70 pct. svarede, at de var villige til i en vis grad at forbyde adgang til udvalgte websites, fx shoppingsider og sociale netværk.
Integreret i InterScan Web Security Virtual Appliance 5.0 findes modulet Advanced Reporting & Management, som giver den it-ansvarlige en komplet oversigt over de ansattes internetaktiviteter, overvågning i realtid samt dybdegående analyser af samtlige internetaktiviteter i firmaet. Dette gør, at webtruslerne opfanges hurtigere, og at de it-ansvarlige kan sætte ind tidligere. Vha. værktøjet går det også hurtigt, når man skal lokalisere, hvor den skadelige kode kommer fra, hvem af de ansatte der bruger meget tid på at surfe på ikke-arbejdsrelaterede sider, hvornår de gør det, hvem der påvirker netværkets hastighed med mere.
Eksempler på nye funktioner i InterScan Web Security Virtual Appliance 5.0
- Malware-scanning af HTTPS-trafik med mulighed for at inddele websites i kategorier og bestemme, hvilke kategorier der skal dekrypteres og filtreres, og hvilke der ikke behøver at blive det
- Mulighed for at sikre websites baseret på web 2.0-teknik vha. en mere finmasket metode, som betyder, at man undgår blokering af hele sitet
- Understøttelse af Googles og Yahoos SafeSearch-funktion, som forhindrer, at uhensigtsmæssigt indhold bliver vist i søgeresultaterne
For mere information, kontakt:
Kim Lindberg, channel sales manager, Trend Micro
Telefon: +45 43 39 80 05
E-mail: kim_lindberg@trendmicro.com
Carsten Carlsson, Firefly Communications
Mobil: +46 (0)709 56 38 74
E-mail: carsten.carlsson@fireflycomms.com
Om Trend Micro
Trend Micro er en af verdens førende leverandører af internetsikkerhed og fokuserer på at beskytte digital information for både virksomheder og private brugere. Som branchepioner driver Trend Micro udviklingen inden for integreret sikkerhedsteknik for at sikre driftskontinuitet og personlig information imod skadelige filer, spam, datalækage og webtrusler. Besøg TrendWatch på www.trendmicro.com/go/trendwatch for at læse mere om aktuelle trusler. Trend Micros fleksible løsninger, som er tilgængelige i flere varianter, og som overvåges døgnet rundt af sikkerhedseksperter verden over, stopper truslerne, så snart de dukker op. Løsningerne bygger på Trend Micros Smart Protection Network, en sikkerhedsinfrastruktur baseret på in-the-cloud-teknik, som er udviklet til at beskytte kunderne mod webtrusler. Trend Micro, der blev grundlagt i 1988, er et internationalt selskab med hovedkvarter i Tokyo, som sælger stærke sikkerhedsløsninger gennem partnere over hele verden. Læs mere på www.trendmicro.com.
# # #
Copyright© 2008 Trend Micro Incorporated. All rights reserved. Trend Micro, the Trend Micro t-ball logo are trademarks or registered trademarks of Trend Micro, Incorporated. All other product or company names may be trademarks or registered trademarks of their owners.
